OM ZÖL

ZÖL er et smykkebrand med attitude og cool kant, som er tiltænkt modebevidste kvinder på udkig efter nye trends og en individuel stil. Udtrykket i smykkerne er anderledes og på forkant med tidens look. 

Vi er stolte af vores designtradition og har samtidig begge ben på jorden. Vores stil er uforudsigelig og anderledes, og vi er med på moden. Samtidig er vi traditionsbundne, tro mod vores rødder og den høje kvalitet, som er blevet vores varemærke.

Vi startede i 1990, hvor vores passion for smykker og håndværket, der ligger bag, voksede. Vores koncept blev udviklet og afprøvet både internt og eksternt af de mange kvinder, der fandt glæde ved vores smykker. På få år fik vi etableret en virksomhed, hvor vi udfordrede de traditionelle stilretninger, der fandtes på markedet - og dette blev vores vej frem. Vi sælger i dag vores smykker ikke kun i Danmark, men også i Holland, Tyskland, Schweiz, Norge og Sverige.

Vores smykkekollektioner er lavet i 925 sterlingsølv og er altid i overensstemmelse med de nyeste trends. Der er altid en hektisk aktivitet på vores værksted i Aarhus, hvor vi - udover virksomhedens ledelse og designudvikling - også kvalitetstester og foretager de endelige justeringer for at sikre, at smykkerne skiller sig ud og afspejler den høje kvalitet, som vi er kendt for.

Vores grundlæggere og ejere Mario Rabinovich og Jette Poulsen har begge en kreativ baggrund – Mario som musiker og Jette som arkitekt med mangeårig erfaring indenfor design. Jette står i spidsen for vores designudvikling, hvor vi er flere kreative guldsmede i et designteam, der samarbejder tæt for at udvikle næste sæsons smykkesucceser. Teamånden er et essentielt element, når vi arbejder kreativt med kollektionerne, som oftest udspringer af en fingerring.

Vi trives i vores familieejede virksomhed, som har en kultur og en sjæl, hvor hver enkelt medarbejder er et vigtigt led i virksomheden. Vi drømmer os ind i fremtiden og har store ambitioner. Vores håb er at skabe endnu mere begejstring, hvor vi kommer frem, og se vores trendy smykker leve hos kvinder verden over. 

Vi har gennem tiden udviklet os meget, og hver eneste dag træffer vi beslutninger for fremtiden. Vi er blevet en succes indenfor smykkebranchen - måske fordi vi har en ægte historie, der startede den dag, Mario & Jette mødte hinanden og fandt en fælles kærlighed og passion for smykkekunst og besluttede, at dette skulle blive deres fælles livsværk.